23948sdkhjf

Salling Group trækker t-shirts tilbage efter kopianklager

Iværksætterduoen bag plakatfirmaet Citatplakat.dk anklager Salling Group for at krænke ophavsretten ved at sælge og producere t-shirts med ord og billeder, som iværksættervirksomheden står bag.

Anklagerne har betydet, at Salling Group har trukket en række t-shirts tilbage, som har været solgt i Bilka.

Det skriver Sjællandske.

- Vi ønsker på ingen måde at markedsføre eller sælge produkter, der udnytter andres rettigheder. Derfor undersøger vi også det eventuelle sammenfald mellem plakater og t-shirts, ligesom vi har rakt ud til Citatplakat for at indlede en dialog, som vi ser frem til, siger kommunikationskonsulent i Salling Group Maja Bakmand.

Indgår ikke forlig
Der er blandt andet tale om en t-shirt med skriften ’How do you due’ og med billede af en due. Billedet af duen er anderledes fra Citatplakat.dk, men teksten er den samme.

Kasper Laursen og Oliver Hansen, der står bag Citatplakat.dk, har kontaktet en advokat og oplyser til avisen, at de ikke ønsker at indgå forlig med Salling Group.

- Vi går hele vejen. Vi er nødt til at forsvare vores forretningsmodel og det løber løbsk, hvis vi lader os tryne. Alt for mange bakker ud af frygt for at skulle op imod en stor koncern, der har en hær af advokater i ryggen, siger Kasper Laursen til Sjællandske.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082